mandag den 23. september 2013

Det var weekend og så var det mørkt!

Efter en uge med kulturel danse-oplevelse, meditationsarrangement på biblioteket, fredags fyraftensøl, første lørdagsvagt og første kaffe-mik, stod søndagen på ren afslapning i selskab med en god bog. Altså lige ud over en hurtig omgang i hele lejligheden med støvsuger, kost og spand!

Men hold da op hvor var det mandag, i morges. Vækkeuret ringede på samme tid som det plejer – men det føltes bare en hel del mørkere udenfor. Så må vel indstille mig på, at solen er kortere og kortere tid på himlen og at den mørke tid kommer med hastige skridt! Oven i hatten har det så også valgt at regne hele dagen og i skrivende stund blæser det en halv pelikan. Morten (bibliotekar-kollega) ville sige noget om meter/sek. hvilket jeg stadig forsøger at gennemskue, for jeg plejer bare at bruge skalaen: lidt, meget, rigtig meget, storm og orkan. Men den er vidst ikke gangbar her! Synes det er det mest irriterende vejr, vil hellere have sne og frost (kan godt være jeg ikke siger sådan om nogle måneder).

Ting jeg har fået styr på siden sidst:
Har fået styr på at skifte overvågningsbånd og finde det rigtig afkrydsningsskema til aviserne… hmm – tja det går vildt for sig her i Nuuk!

Ting jeg tror jeg aldrig får styr på:
Busserne! – Tror ikke jeg gider bryde min hjerne mere med det, ender jo alligevel altid det rigtige sted ;)

Ting jeg ikke nåede sidste uge og derfor er på listen for denne uge:
Finde fitnesscentret. Nadja har lovet at vise mig hvor det er.  
Finde resten af bibliotekerne. (måske det ikke bliver i denne uge – medmindre der lige pludselig bliver godt vejr)
Få styr på TV-Avisen. Synes kun det har været genudsendelser hele weekenden. Men måske der bare ikke var noget nyt at fortælle?!

Planer derudover:
Læseklub på tirsdag
Torsdag i fitness (vigtigt med gode intentioner)
Fredagsøl og kursusgruppe hygge!
Få styr på at I får mulighed for at kommentere på min blog – det er åbenbart et problem. Så når det er løst forventer jeg altså også en hel del kommentarer fra jeres side J
Krydser fingre for godt vejr i weekenden, får så står den på en tur ud i naturen.

Aha-oplevelser og forundring:
Min billet til danse-opvisning var billigere end min fredagsøl.

Når nu det 11. klip på klippekortet aldrig rigtig virker, er det så ikke et tegn?! Eller er det kun mig der kan se det komiske i det?

Ting jeg bliver nødt til at få styr på:
De der sekundmeter!

Vil nu forsøge at sove selv om det stormer ret så voldsomt og regnen slår mod ruden. Godnat :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar