tirsdag den 17. september 2013

Nuuk uge 2!





Så har jeg været i Nuuk i 2 uger, hold op hvor tiden går!
Fik i fredags mine vakant kasser, så har lidt flere ting nu, desværre var kassen med mine vandre støvler og skal-overtræksbukser ikke i blandt. Ved ikke lige hvad der er gået galt, men håber bare at flyttemændene har misforstået mig og ikke mærket den som vakant, fremfor at den står et eller andet sted og er blevet glemt :/ har heldigvis fundet et par ekstra regnbukser og mine vinterstøvler, så de er kommet i brug! Dette blev selvfølgelig fejret med en tur på "Daddys"sammen med kollegaerne.

Lørdag stod den på kultur i Katuaq – der blev afholdt vestnordiske dage og i den anledning blev der vist film gratis. Så har nu set min første færøske film ”bye bye bluebird”. Apropos (både i forhold til filmens tema og ”første gangs oplevelser”) har også købt min første rødvin i Grønland – må vist snart melde mig ind i en afholdsforening, har ikke råd til andet!

Søndag stod på totalt afslapning i hvert fald indtil kl. 11, hvor jeg stod op! Resten af dagen brugte jeg bl.a. på at pakke kasser ud og rydde op. Vejret var rigtig flot så var også ude og gå en tur og tage lidt billeder.






Har i dag besøgt Groenlandica (nationalbiblioteket) som ligger på Ilimmarfik (universitetet). Har bl.a. set den ældste grønlandske ordbog.


 
Ting jeg har fået styr på i løbet af de sidste par uger:
  • Jeg har fået mobilbredbånd, fundet ud af at internet er meget dyrt. Fundet ud af at sætte et max. Forbrug! (Så er ikke særlig meget på internettet)
  • Når man vil tænde sine nyindkøbte fyrfadslys skal man bruge ild! - hvilket kræver en ekstra tur til pisiffik!
  • Ens nabo ser lidt mærkeligt på en, når man møder ham på trappen og spørger om man må låne en dåseåbner - at hans kæreste så, så 100 gange så forvirret ud da jeg afleverede dåseåbneren igen er jo en anden sag. Men fik åbnet min kokosmælk!


Ting som jeg tror jeg har styr på:
  • Busserne – busserne kører i ring så ender altid det rigtige sted, men afhængigt af hvilken man lige hopper på tager de lidt afstikkere fra den ”almindelige” rute – jeg bliver stadig overrasket!


Ting jeg arbejder på at få styr på:
  • Hvor de forskellige biblioteker i byen ligger – har nu styr på Groenlandica og eskimoslottet (jeps, det hedder det)
  • Hvornår Tv – avisen bliver vist med danske undertekster. Tror nok at 18.00 udsendelsen bliver genudsendt med danske undertekster kl. 21 samme dag og kl. 7.00 dagen efter. Men er ikke helt sikker.  
  • Udtalen og stavemåden af Qinngorput.


Planer for resten af ugen:
  • Arbejde, arbejde, arbejde – arrangement torsdag, sen vagt fredag og lørdagsvagt – velkommen til virkeligheden Natasja!  Glæder mig bare over at det stadig er ”sommer-åbningstider” så jeg har fri søndag, at det jo kun er nogle timer og at det kun er hver 4. weekend J
  • Se dans i katuaq
  • Finde fitnesscentret, hvor jeg allerede er meldt ind. Det er vidst nok over bag brugsenraq.


 Andre observationer:
  • Min telefon er meget stille og er ikke særlig sjov når den ikke har internet! - men den holder tilgengæld strøm virkelig længe!
Der er sikkert mere - men er træt så vil snart gå i seng - kl. 22! Det er hårdt at starte på en frisk i et nyt land ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar