lørdag den 7. september 2013

Flyfrisk, snot forkølet og ved at regne væk!

Første uge i Grønland har budt på både sygedag, regnvejr og blæst, rigelige mængder DR, buskørsel og fredagsøl.

Den første dag var jeg på biblioteket og hilse på nogle mine nye kollegaer og derefter hos Post-Tele og anskaffe mig et telefonnummer. Det tog ret lang tid, men sådan er det vel med posthuse, ligegyldigt hvor i verden det er! Men kan nu fanges på +299 23 46 61.


Derefter blev det til et besøg i Brugseni primært for at købe kleenex, var blevet mega forkølet. Nåede også lige at få lidt kaffe og kage i Katuaq (kulturhuset) inden jeg tog hjem og gik direkte i seng efter en lang dag.

Første arbejdsdag bød på en masse nye input, sådan er det jo med sådan noget J det blev dog kun til en halv arbejdsdag fordi jeg til sidst hostede og spruttede så meget at jeg ødelage arbejdsroen. Øv! Det betød også at min anden arbejdsdag blev til min første sygedag. Dobbelt øv! Ikke lige den start jeg havde håbet på L

Men fredag var jeg både på arbejde og ude og få en enkelt fredagsøl. Forsøgte at vaske tøj da jeg kom hjem, vaskemaskinen var ikke ligefrem samarbejdsvillig, men fik dog startet den og den vasker på livet løs, da jeg kommer i tanke om at jeg har glemt at komme vaskepulver i, dumt! Da jeg så skal have mit våde (rent ved jeg jo ikke om det er) tøj ud af maskinen åbner jeg lågen hvilket resultere i en mindre oversvømmelse, for af uvisse årsager har maskinen ikke lukket vandet ud igen! (og nej det kunne jeg ikke se inden jeg åbnede) Mine mange års vaskeerfaring gør dog at jeg ikke panikker, men i stedet lukker lågen og finder et centrifugeringsprogram! Så har nu, mere eller mindre rent, men tørt tøj!

Derudover kan nævnes at:

Det har regnet de sidste 3 dage og blæser ret heftigt. Så savner virkelig mine gummistøvler og overtræksbukser (hvem havde regnet med at høre mig sig det?;))

Undre mig over hvorfor der er 11 klip på et klippekort. Men klager ikke, det føles lidt som at få et ekstra klip gratis J

Får langt om længe noget for mine licens-penge. Har aldrig set så meget DR1 og DR2 og glæder mig til søndag kl. 20.00 hvor der kommer en dokumentar om grønlandshvalen. 

Ugens bedste tilbud, og dermed bedste køb, 7 nektariner 20 kr. og 400 gr. mandler 25 kr. 

I får også lige et par billeder af udsigten fra mit soveværelsesvindue og fra mit busstoppested.

Udsigten fra mit sovevær.


Bygningen til venstre i billedet er svømmehallen Malik


Tror jeg nu vil gå en tur i Nuuk Center og finde et par gummistøvler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar