torsdag den 12. september 2013

"Vandring" i Nuussuaq

Så holdt det op med at regne!

billede taget på toppen af styrte bakken.
Så har her til aften været ude og tage lidt billeder af Nuussuaq, som er det område jeg bor i. Må konkludere at det ikke er det mest interessante område sådan lige umiddelbart. Men mon ikke det bliver pænere når sneen bliver liggende?!

Denne lille aftentur resulterede dog også i mit første styrt i Grønland. Jeg tænker bare – hvordan skal det gå når det bliver glat? Nå men, kom ikke galt afsted, og det er vel det vigtigste! Men kan selvfølgelig også lade være med at udfordre skæbnen. Mit lille styrt var resultatet af at jeg var lidt doven og lige så det smarte i at skyde genvej ned ad en bakke, overvurdering af egne evner og mange dages regn. Det med regnen var både godt og ondt. For hvis ikke underlaget havde været så vådt var jeg ikke gledet, men hvis underlaget havde været så vådt, var jeg ikke landet så blødt! Det hjalp nok heller ikke på det, at denne bakke blev forceret i et par Converse. Men i morgen får jeg adgang til mine ting, og dermed noget mere fornuftigt fodtøj.

Men ellers har jeg fået den sidste uge til at gå med fisketur og ”møde” i kursusgruppen. Mødet blev afholdt lørdag aften, men med begrænset alkoholindtag! Det var dog ikke tilsigtet at aftenen blev stort set alkoholfri. Men det er hvad der sker når lukkeloven i Grønland er andeledes end hvad man er vant til. Men så har vi lært det hvis der skal købes alkohol i Grønland er det i hverdagen indtil kl. 18, om lørdagen indtil 13 – søndag er jo helligdag og hvis man vil have alkohol må man altså en tur i kirken!
Heldigvis havde værtsparret whisky i barskabet så vi til desserten kunne få en Irish coffee, pyha der var jo lige ved at være krise og abstinenser var så småt begyndt at melde sig.

tror det der er store Malene og Qinnorput
Pga. vejret blev den planlagte fisketur flyttet til søndag, hvor det skulle være tør vejr. Men vejrudsigten er ikke mere troværdig i Grønland end i Danmark, så søndag trodsede vi regnen og tog ud og fiske. Jeg behøver dog lidt træning i fiske disciplinen, især det der med at kaste snøren ud! Har både lavet meget fine plump i vandet ½ meter fra kanten og været ved at fange min sidemand. Så mon ikke jeg får lidt mere plads omkring mig næste gang… 
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar