tirsdag den 11. marts 2014

Forår - ikke her!

For første gang efter jeg ankom til Grønland er jeg misundelig på det danske vejr. Billeder af sol og spirende forår står i skarp kontrast til det grønlandske vejr, der i dag har stået på sne - hele dagen! Det har sneet lidt og det har sneet meget. Vælger dog at glæde mig over, at det bliver rigtig hurtigt lyst, solen står op allerede 6.59 og går først ned 18.15, så det er lyst når jeg tager på arbejde og det er lyst når jeg tager hjem fra arbejde :) og det går stærkt mod lysere tider! Mon ikke misundelsen går over så snart solen dukker op igen og lyser landskabet op, så solbrillerne kommer på eller når aftenturen involvere nordlys og stjerneskud.

Hvad gårsdagens Kalaha-tyveri angår, så er der ikke mere i den sag. Har nedprioriteret opgaven til fordel for planlægning af de næste arrangementer og kassation af bøger, så jeg er klar til bogsalg næste weekend! Så måske Kalaha mysteriet bliver opklaret imorgen i stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar