tirsdag den 18. marts 2014

Små hjerner begejstres let!

Efter en arbejdsdag med oprydning efter matematikugen og planlægning af de næste arrangementer, tog jeg mig den frihed at smutte lidt tidligere fra arbejde så jeg kunne komme hjem og skype med Ina og derefter komme ud og nyde den fantastiske natur og det dejlige vejr. Vi bor ved det absolut sidste busstoppested i Nuuk, og så kan man enten vælge at gå til venstre og ned til Qinngorput "downtown" (der er en spar og en skole....) eller også kan man gå til højre og gå længere væk fra byen og ned mod vandet. Så min eftermiddagstur gik selvfølgelig mod vandet, i strålende solskin, minusgrader og en mild brise.
 

Den fantastiske natur var dog ikke færdig med at imponere, skumring og nordlys - ganske simpelt smukt. Så måtte lige ud endnu en gang. Da det var rimeligt koldt blev vi enige om at se nordlyset fra stuevinduet i stedet. Forsøgte fra vinduet at få nogle billeder, da der er flere der har efterlyst det. Så her har I det allerførste Nordlys billede taget med mit nye kamera:
Et helt igennem forfærdeligt billede, hvor der også lige kom en bil kørende forbi, men man kan godt lige ane at der er et grønligt skær - ikk?

Billede to og tre fra vinduet og så blev vi simpelthen nødt til at gå ud igen, denne gang for at tage billeder!

 
 Efter at være kravlet op på en klippe/stor sten og lagt kameraet på en hue og forsøgt at skabe læ for vinden fik vi taget dette billede.
I får lige dem allesammen - til trods for den knap så fantastisk kvalitet er begejstringen stor over endelig at have regnet ud hvordan man tager billeder af nordlyset. Så nu skal vi have købt et stativ, så vi kan gå på nordlys jagt.
Nordlys over lille Malene og et rystet Qinngorput.














Skal nok love at jeg næste gang sortere mere i dem, men det er jo de første nordlys billeder, så I slipper altså ikke for nogle helt igennem amatør-agtige billeder og mange af dem. Så kan I forhåbentligt også se forbedringerne til næste gang! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar