torsdag den 13. marts 2014

Kultur, kultur, kultur....

Til de af jer der venter i spænding. Jeg har fundet kalaha spillet! Det var blevet sat på plads, så alle kalaha-kriser er afværget og vi kan glæde os til næste års matematikuge.

Ud over selvfølgelig at bruge en del tid på matematikuge og arbejde er det også blevet til både teater forestilling, musical og foredrag de sidste par dage.

Onsdag aften bød på den canadisk teaterforestilling Night i Katuaq. Stykket forsøger at vise de konflikter der opstår mellem generationer, den forskellige identitetsforståelse der er mellem unge og gamle og hvordan de forskellige generationer forholder sig til den historie de selv er en del af. Hvordan selvmord, incest og vold påvirker samfundet og hvordan man kan rejse sig og bliver stærk og kæmpe for et bedre liv. Tankevækkende og interessant teaterstykke.

I den lidt mere muntre afdeling var vi torsdag eftermiddag inde og se Flying drops. Det er Grønlands indspark til åbningsceremonien til Arctic Winter Games. Det var rigtig fint og det fungerede rigtigt godt med en blanding af sange på engelsk og grønlandsk. Det var lige til at blive i godt humør af :)

Torsdag aften stod den på foredrag med Torbjørn Pedersen, det var super spændende at høre ham fortælle om sin rejse og de oplevelser han har haft indtil videre. Vil opfordre jer alle til at følge ham på hans tur videre rundt i verden, I kan finde ham på Facebook, Instagram og Twitter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar