fredag den 7. marts 2014

Forberedelser til den helt store event!!!!

Jeg troede at årets store begivenhed var kulturnat – men nej! Den helt store begivenhed er næste uges matematikuge. Der kommer og holde oplæg om hvordan de bruger matematik i deres arbejde. Mandag hvor temaet er matematikkens historie kommer der en lektor fra universitet og fortæller om 60-talssystemet. Tirsdag kommer der en landinspektør og fortæller om landmåling, da dagen står i geometriens tegn. Onsdag går vi all in på statistik og derfor er der oplæg fra Grønlands statistik. Torsdag finder vi tal i vores hverdag – ISBN, CPR osv. Og fredag er pi dag, kan vi få en trommehvirvel?, så der serverer vi tærte!!!! Nå men der sker selvfølgelig også en masse andet, udstillinger, quizzer og præmier er bare nogle af kodeordene….

Alle disse fortræffeligheder har selvfølgelig taget en del tid at planlægge og lige nu føles det, som en større opgave end kulturnatten var. Det hjalp jo så heller ikke at jeg valgte at være syg mandag og tirsdag. Hvilket har betydet at vi har haft ret travlt de sidste par dage. Men matematikugen kører og det bliver fedt! Og ellers kan vi altid trøstespise fredag ;)

En lidt træls oplevelse har dog været at "to do" listen jeg efterlod på mit bord sidste torsdag, inden jeg tog på forlænget weekend ikke har fået streget et eneste punkt men kun tilføjet flere.... næste uge!

Nu har jeg weekend og jeg har absolut ingen planer J dejligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar